top of page

FOREDRAG

58 % af danskerne mener at ligestilling inden for ledelse allerede er opnået. Samtidig har vi kun 19 % kvinder toplederstillinger og Danmark indtager faktisk en 32. plads på ligestillingsindekset fra World Economic Forum. Hvordan hænger det lige sammen?

Kom og vær med til et foredrag hvor vi ser nærmere på spørgsmålet: ”hvad er stillingen på ligestillingen i Danmark?” og vær med i samtalen og få besvaret dine spørgsmål.

Din foredragsholder, Cathrine Berendt Andersen, er 23 år, kandidatstuderende i sociologi på Københavns Universitet og står bag @kvindekenddinstatistik & ligestilling.com.

Hun startede @kvindekenddinstat i forbindelse med sin bachelor i sociologi, som er en uddannelse der handler om mennesker og dermed også køn.  Det betød at hun hver dag sad med næsen i statistiske rapporter om køn og ligestilling, og lidt efter lidt fik øjnene op overfor de ligestillingsproblematikker der forsat fylder i det danske samfund. 

 

Samtidig hørte hun det her så snart hun trådte ud fra universitetet: ”Danmark er et foregangsland når det kommer til ligestilling”. Derfor besluttede hun sig for at gøre sin viden fra sociologistudiet tilgængelig for alle, ved at starte en Instagram-profil med fakta om ligestillingen i Danmark. En profil som i dag læses af over 10.000 mennesker. Formålet er at afliver myter med aktuel forskning & statistik, og kortlægge den reelle ligestillingsstatus Danmark. Vi ser på begreber som formel og uformelt ligestilling, ligeløn, kønsroller og meget mere, alt sammen underbygget af de nyeste statistikker på området. 

 

Vi debatterer aldrig sikkerhedspolitik med følelser. Så hvorfor gør vi det hele tiden med identitetspolitik?” - C.B.A.

Vi skal desuden høre om Cathrines baggrundshistorie, og hvordan hun er nået dertil, hvor hun er i dag. Om hvad der gør, at Cathrine fik lysten til at dele ud af sin viden, og påbegynde et større informativt arbejde med at formidle statistikker om ligestilling. 

”Jeg tror at det største ligestillingsproblem vi har i Danmark er, at vi ikke er klar over, at vi ikke har ligestilling. Jeg startede derfor kvinde kend din statistik, hvor formålet er at formidle ligestillings-viden-og-fakta igennem Instagram og via rådgivning, foredrag og workshops.” – C.B.A


Foredraget vil vare ca. 2 timer og bestå af et oplæg fra Cathrine, en pause, og til sidst nogle øvelser, hvor alle kan være med.

Jeg besøger jer med et skræddersyet oplæg alt efter jeres udgangspunkt & interesser. Om vi aftaler en intim samtalesalon med 10 mennesker, eller en foredragssal med 100 er helt op til jer, men er selvfølgelig betydende for oplæggets format. 

Læs mere om de forskellige emner vi kan arbejde med her

bottom of page